Det er sjovt at spille basketball,
når mor og far er MEDSPILLERE
Selvfølgelig er det ikke sjovt at tabe, men lad for alt i verden være med at tildele dommeren skylden for nederlaget. Du kan gøre meget – og du SKAL gøre det. En positiv adfærd fra din side er vigtig, hvis det skal være sjovt for dit barn at spille basketball.
- Sæt fokus på spillet frem for resultater – holdet kan godt have spillet godt, selvom det tabte.
- Tænk på holdet frem for hele tiden at fremhæve dit eget barn.
- Kom med positive tilråb, ellers skal du tie stille.
- Hjælp andre forældre med at få samme holdning.
- Glæd dig over, at dit barn er med på holdet i et forpligtende fællesskab.
- Lad træneren styre holdet – selvom du har bedre overblik.
Gode forældre råd/bud
- Mød op til træning og kamp – dit barn ønsker det.
- Giv opmuntring til ALLE spillere under kampen – ikke bare din egen datter eller søn.
- Giv opmuntring i både med – og modgang – vær positiv og vejledende, når du giver kritik.
- Respekter trænerens brug af spillerne – forsøg ikke at påvirke ham/hende under kampen.
- Se på dommeren som en vejleder – kritiser ikke hans/hendes afgørelser.
- Giv opfordringer til dit barn om at deltage – pres ikke.
- Spørg, om kampen var spændende og sjov – ikke kun om resultatet.
- Vis respekt for arbejdet i klubben – tag initiativ til årlige forældremøder, hvor man afklarer ambitioner og holdninger. Du behøver ikke andre forudsætninger end lyst for at tage del i klubbens liv.
- Tænk på, at det er dit barn, der spiller basketball – ikke dig!
VI SER GERNE, AT MAN BEHANDLER
ANDRE SOM MAN SELV VIL BEHANDLES,
ELLER SOM MAN SELV VIL HAVE SIT EGET BARN BLIVER BEHANDLET