Arkiv

Fantastisk weekend til Amager Cup!

I weekenden blev opstartsstævnet Amager Cup traditionen tro afholdt. Stævnet er for de ældste ungdomsårgange. U14, U16 og U19. Der var hold med fra Sverige, Norge og Danmark. Til Amager Cup deltager som regel de bedste danske hold, men stævnet er også blevet for bredde holdene :)

Vi havde hele 10 hold med. 2 U14 pigehold, 2 U14 drengehold, 2 U16 herrehold, 1 U16 damehold, 1 U19 damehold og 2 U19 herrehold.

Alle vores hold havde en super weekend med masser af basket, hygge og opbakning på tværs af holdene. Ud af de 6 rækker, der blev spillet i, var BMS Herlev i finalen i de 5 rækker. Det blev til guld til U14 pigerne, U14 drengene, U16 damerne, U16 herrerne og sølv til U19 damerne (Vores U16/17 damer). Kun U19 herrerne kom ikke i finalen. De havde lavet 2 nogenlunde lige gode hold, og fik spillet en masse gode kampe, men tabte semifinalen tæt med det ene hold. Det var fantastisk at være til stede i Amager Hallen og mærke klubånden, og lige så fantastisk at overvære finalerne, hvor 5 ud af 6 finaler var med BMS Herlev hold – og ikke mindst opbakningen, flot!

Så både socialt OG sportsligt var det en rigtig god start på sæsonen for vores dygtige ungdomshold :)